Solstråleshistorier fra Kvindehuset

I løbet af den tid kvindehuset har været åbent, har vi haft mange gode oplevelser her i huset. Dem vil vi gerne dele med resten af jer og har derfor samlet nogle af solstråleshistorierne her på siden.

Humor-battle med Anders Lund Madsen og JP-Explorer
Onsdag den 24. juni havde Kvindehuset besøg af Anders Lund Madsen i selskab med JyllandsPosten. Grunden til at den lille delegation havde fundet frem til Kvindehuset var en research på, hvad kvindehumor egentlig er for en størrelse!

I køkkenet i Kvindehuset blev researchen hjulpet godt på vej af en flok glade kvinder: ansatte, frivillige, brugere af huset samt bestyrelsesmedlemmer. De var alle helt klar på at fortælle om, hvad de morer sig over sammen. "Vi griner meget af mænd", sagde en af dem og grinede højt - måske ved tanken om alle de sjove historier, der er blevet fortalt om mænd. Der var bred enighed om, at snakken og dermed også latteren bliver friere, når mænd ikke er til stede. "Det kan godt være, at det har noget at gøre med, at man ikke på samme måde skal performe, når der kun er kvinder. Det hele bliver lidt mere på slap line, og vi kan være lidt grove ved hinanden på en ikke-ondskabsfuld måde."

Fælles oplevelser og de samme briller
Noget magisk opstår, når kun kvinder er sammen, og så sker der også noget med humoren. I Kvindehuset er alle ens og lige, kvinderne har fælles kvindeoplevelser, som de tager udgangspunkt i, når der jokes. De ser verden gennem de samme briller. "Vi kan grine ad os selv, kan mænd egentlig det?"

Det blev også til en del familieanekdoter fra Kirsten fra bestyrelsen - faktisk så mange, at Anders Lund Madsen mente, at der var stof nok til en hel artikel alene om humor i Kirstens skøre familie.

Den sidste, der fik ordet, var formanden: "Kan i tåle at høre en fræk vits?" Det kunne de godt... Her på sitet vil vi dog spare dig for den!!! (Benedikte Erlykke)

Fagudtryk på dansk… Hvor svært kan det være!
Vi er ved at etablere vores syværksted. I den forbindelse er vi nogle stykker der sidder og snakker om hvad vi mangler for at det kan fungere. Vi er fire kvinder: en fra Uganda, en fra Algeriet, en fra Somalia og Kvindehusets leder Ann Katrin, der er norsk.
Ann Katrin konfererer med den somaliske kvinde, der åbenbart er god til at sy. De kommer dog begge til kort med fagudtryk på dansk.  De skal naturligvis have sakse og målebånd – og  ”de der nåle man bruger… ikke synåle, men ….øh…” siger Ann Katrin. ”Knappenåle” kommer det med det samme fra kvinden fra Uganda, og knappenåle bliver skrevet på listen over indkøb.
”Vi skal vel også have sådan en… du ved, når man har syet forkert og skal sprætte det hele op ….” 
Ann Katrin bruger arme og ben for at illustrere hvad hun tænker på.  ”En opsprætter” kommer det igen fra kvinden fra Uganda, og vi må alle grine.
Fire ’udlændinge’ og en indkøbsseddel… Det er godt vi kan hjælpe hinanden når vi kommer til kort med sproget hver især … man kan aldrig vide, hvornår det sker.  (Ann Katrin Dybdahl) 

Reservebedsten
Vi skulle arrangere vores første fællesspisning i Kvindehuset. Det tog ikke lang tid efter at dørene var åbnet, før huset var fyldt med kvinder i alle aldre og nationaliteter – og med børn. En af deltagerne var en ældre kvinde fra området der var nysgerrig både på huset og arrangementet. En anden var en somalisk kvinde med de dejligste børn – den mindste kun en baby. Den vidunderlige lille baby blev hurtigt omdrejningspunktet for os kvinder, og mens nogle forberedte maden, sad den ældre kvinde og snakkede med babyens mor. Det stod hurtigt klart for moderen at dette var en ’garvet bedstemor’, og hun overlod ganske naturligt barnet til hende, mens hun selv fik en snak med sine veninder.  Både ’bedsten’ og babyen strålede – og moderen fik en tiltrængt pause.
Bagefter fortalte den ældre kvinde hvor dejligt det var at blive set på som en ressource. Et uventet møde mellem vidt forskellige mennesker havde fundet sted. Og hun gik derfra med en stor oplevelse i bagagen.  (Ann Katrin Dybdahl)

Cuc Le og de vietnamesiske kvinder
Kvindehusets projekt ’Marjan’ skulle starte op i begyndelsen af september, men pga. forskellige uforudsete hændelser blev det stillet lidt i bero. Hanne (formanden for Kvindehusets bestyrelse) var til stede på den opslåede mødedag ’for en sikkerheds skyld’, men regnede slet ikke med at der kom nogen kursister. Lige pludselig kommer den ene smukke ældre vietnamesiske kvinde efter den anden ind i huset og fylder det med snak, latter og skøn stemning.
Det viste sig at Cuc Le, der var et vigtigt medlem af Kvindehusets oprindelige styregruppe, havde mobiliseret sit netværk, og derfor sad vi pludselig med et helt hold engagerede ældre kvinder til vores nye kursus. De er der i øvrigt stadigvæk … (Hanne Jensbo)

En solstrålehistorie fra en udflugt til Danparc Søhøjlandet
Kan I forestille jer 18 iranske og 12 vietnamesiske kvinder under hvinen og grinen afprøve badevandets temperatur i svømmehallen?
Kan I forestille jer de samme 30 kvinder med latter og højt humør spise Othellolagkage og drikke the sammen i et hus, hvor der er stole til 6 personer?
Kan I forestille jer at de samme kvinder danser, fortæller vittigheder og griner til klokken 3 om natten?

Ja, sådan var situationen i de næsten tre døgn, hvor de 30 kvinder, med Maria Arianfar i spidsen, afsluttede efterårets projekt Marjan. Formålet med dette kursus var at lære kvinder over 55 år om det danske samfund og give dem større netværk. Afslutningen var et ophold i Danparc Søhøjlandet, hvor de hyggede og morede sig.  Det var en fornøjelse at opleve. (Hanne Jensbo.)

Underholdning til Kvindehusets Eid-fest
Til Kvindehusets Eid-fest i år skulle nogle af de ældre kvinder fra Projekt Marjan bidrage med underholdning. De ville sammen med projektleder Maria Arianfar danse, og bagefter ville en af de ældre kvinder synge en sang på persisk. Den ældre kvinde er dårlig til bens, har dårligt hjerte og taler ikke særlig godt dansk, men har i flere måneder deltaget i aktiviteter i Kvindehuset. Maria havde lovet at støtte hende hvis det blev nødvendigt – hun var selv bange for at hun ville blive genert. 
Den gamle kvinde begynder at synge, og hendes smukke stemme fylder hele lokalet. Hun har ikke brug for nogen støtte!! Alle bliver tavse og er grebet af den smukke sang – hvis ord kun nogle af tilhørerne kan forstå. Tiden står lige stille i et par minutter.  Bagefter bryder publikum ud i stor applaus.
Selv blev jeg så rørt. Her sad en beskeden og måske ofte overset kvinde og tryllebandt os alle med sin varme og den mest fantastiske stemme. Den oplevelse glemmer jeg aldrig. (Ann Katrin Dybdahl) 

Kvindehusets kokke gør god mad
Søndag den 30. marts var der for første gang fællesspisning i Kvindehuset i Århus. Det blev et velbesøgt og livligt arrangement med over 40 deltagere med en nogenlunde ligelig fordeling af børn og voksne.  Deltagerne hilste på hinanden over en kop kaffe, te eller saftevand og fordelte arbejdsopgaverne, og snart summede huset af aktivitet.  

Børnene befolkede både hus og legeplads.  I køkkenet kom knive og skærebrætter samt alle bordflader i brug, der blev hakket og snittet og æltet - og snakket. En gruppe hentede friske forsyninger i Bazar Vest. Og så blev der snittet meget mere. En rengjort colaflaske tjente som kagerulle, og i takt med at sulten meldte sig, kom børnene ind fra legepladsen, og så tog et stigende antal unge og ældre hænder del i tilberedningen af dagens menu: piroger med spinatfyld (se 'opskrifter'), somalisk salat og frugtsalat til dessert.

Vel bænket omkring bordene kunne alle med stor tilfredshed konstatere, at det gamle ord om, at mange kokke fordærver maden, heldigvis slet ikke gælder i Kvindehuset.  Nej, her hedder det snarere: Mange glade kokke gør god mad!

Også oprydning og opvask blev foretaget i fællesskab og med godt humør. Så vi glæder os allerede til næste måneds fællesspisning. (Kirsten Saabye)

KVINDEHUSET I ÅRHUS . MYRHOLMSVEJ 2 . 8260 VIBY J . Tlf. 86 14 72 33 . INFO@KHAA.DK